Opmåling til garageport
Korrekt opmåling er vigtigt – for at sikre, at porten får den nødvendige plads og kommer til at passe til garageport åbningen, skal du kontrollere, at minimumspladskravet inde i garagen er opfyldt.
Bemærk
Normal overhøjde beslag kræver, at den fri overhøjde over portåbningen er mere end 320 mm. Hvis overhøjden (O) er mindre, vælges lav overhøjde beslag.
Lav overhøjde beslag kræver, at frihøjden over porthullet er mere end 210 mm. Hvis frihøjden er mindre, vælges Extra-lav overhøjde Jf. pladskrav for Extra-lav overhøjde. Vælg derefter den garageporthøjde, som passer til ændringen af lysningshøjden (H).
Minimumsmål | |
---|---|
Bredde | B: 1800-3050 mm |
Højde | H: 1800-2500 mm |
Overhøjde | O: > 165-185 mm |
Sideplads højre | SH: > 90 mm |
Sideplads venstre | SV: > 90 mm |
Rumdybde | D: > 3350 mm |
Kontroller også gulvet
Ved garageportåbningen skal gulvet være plant og i vater, for at garageporten kan slutte tæt. Det er ligeledes en fordel, hvis gulvet ved garageportåbningen har lidt fald udad, så regnvand kan ledes bort.
Rumdybde/tværbjælker
Garagens rumdybde/afstand til eventuelle tværbjælker, loft lem eller anden hindring i garageportens drift zone under loft, skal opfylde de minimumskrav, som skemaet her til højre angiver.
El-kontakt
El-kontakt for fødestrøm (230V) til evt. garageportautomatik placeres i loftet ca. 3,5 m inde i garagedybden, midt for lysåbningen.